Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Vi har 2 tanke i indkørslen, som vi gerne vil have fjernet eller fyldt med sand.

Vi har to tanke i indkørslen, som efter anbefaling ville være klogt at fjerne eller opfylde med sand (sammenstyrtningsrisiko), i forbindelsen med at vi er ved at sælge ejendommen. En olietank på 1400 l vis placering er kendt, og en petroleumstank på 400 l som også er gravet ned i indkørslen, vis placering er lidt…

Har en udendørs tank, der skal udskiftes og skrottes.

Goddag. Har en udendørs tank på 2500 l der skal udskiftes og skrottes. Er det noget I beskæftiger jer med? Og hvad vil det koste? Vh Steen, Humlebæk

1000 liter olietank i kælder ønskes fjernet.

1000 liter olietank i kælder ønskes fjernet. Indeholder ca. 100-200 liter olie. Kjeld, Charlottenlund

Hvad vil det koste at lokalisere en olietank?

Hej. Vi overvejer at købe en grund, men jvf. BBR er der en benzintank (på 1000 l) nedgravet på grunden. Den nuværende ejer kender intet til tanken og er ikke stødt på den i de ca. 20 år han har ejet grunden, og vi formoder derfor at tanken er fjernet engang før år 2000, men…

Vi mangler dokumentation på en blændet olietank, kan I hjælpe?

Olietank 2500 liter er tømt og afblændet i 1989 i forbindelse med installation af fjernvarme. Den er delvis fyldt med sand, men der er aldrig indsendt de nødvendige papirer dokumentation til kommunen af den tidligere ejer. Er det en opgave I vil påtage jer? Og hvad koster det i givet fald med sådan en attest?…

Blænding af nedgravet olietank ønskes.

Blænding af nedgravet olietank i min have. Niels, Slagelse

Hvad koster det at få en olietank tømt og sandfyldt?

Er stødt på en gammel olietank, som ikke er sandfyldt, der står tilsyneladende vand i den. Den fremgår af BBR som sløjfet. Hvad koster det at få den tømt og sandfyldt? Mads, Tønder

Hvad vil det koste at få en olietank fjernet?

Hej. Jeg har en 1200 l olietank (stål) i kælderen. Hvad vil det koste og få den fjernet? Kan man skære den i stykker med en vinkelsliber? Med venlig hilsen Lars, København

Vi har en gammel olietank i vores kælder, som vi gerne vil have fjernet.

Hej Fensmark. Vi har en gammel olietank i vores kælder, som vi gerne vil have fjernet. Dog vil også gerne have fjernet oliefyret i samme ombæring, vil I kunne tilbyde det? Med venlig hilsen Claus, Vanløse

Vi har en olietank på 2500 liter der skal afblændes.

Vi har en olietank på 2500 liter der skal afblændes, da vi skrotter oliefyret. Tanken ligger ikke befærdet, så opgravning tænker jeg ikke. Evt en pris for opfyld af grus, da tanken ligger tæt på huset. Vh Casper, Skævinge

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse