Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Hvad vil det koste at få fjernet en indbygget olietank?

Vi har en (formodet) blændet olietank der er indbygget i vores hus. Den sidder som loft i vores viktualierum. Den generer ikke og har ingen anden funktion end at den fungerer som loft i rummet. Dog er der fra gulv til luft kun 165cm, så lidt højere til loftet ville ikke skade. Der sidder to…

Jeg vil gerne bestille tømning og afpropning af jordtank.

Jeg vil gerne bestille tømning og afpropning af jordtank. Tror der er omkring 800-900 liter i tanken. Rekvisitionsnummer: BEKR/11260-3539810. Tankstørrelse: 2.500 liter. Opstartsdato: VP skal installeres den 11. november – derefter skal den tømmes. I må meget gerne bekræfte modtagelsen af ordren – på forhånd tak:) Ove, Kirke Såby

Jeg vil gerne bestille tømning og afhentning af olietank.

Jeg vil gerne bestille tømning og afhentning af olietank. Der er mellem 600- 800 liter i tanken. Rekvisitionsnummer: BEKR/11260-3545360. Tankstørrelse: 1.200 liter. Opstart: 14. november – omkring kl. 07.00 – 07.30. Bemærk dato og tidspunkt er vigtigt, da varmepumpen skal stå, hvor olietanken står. I må meget gerne bekræfte modtagelsen af ordren – på forhånd…

Hvad vil prisen være for fjernelse af gammel varmtvandsbeholder?

Hvad vil prisen være for fjernelse af gammel (1963) varmtvandsbeholder? Carsten, København

Jeg vil høre om en pris på fjernelse af en olietank.

Hej. Jeg vil høre om en pris på fjernelse af en olietank i vores kælder.Den er på 2500 l. Skal tømmes og skæres op på stedet. God weekend. Mvh Mikael, Græsted

Hvad vil prisen være på at sløjfe min olietank?

Hej. Hvad vil prisen være på at sløjfe min olietank på 6.000 l inkl. bortfjerne eventuel olierest? Tanken er nedgravet. Med venlig hilsen Jan, Vinderup

Jeg skal have afblændet og sløjfet en olietank.

Jeg skal have afblændet og sløjfet en olietank, ved privat beboelse. Kan I sende et tilbud herom. Mvh Mads, Hvide Sande

Jeg vil gerne have et tilbud på sløjfning af 2000 l nedgravet olietank.

Jeg vil gerne have et tilbud på følgende: Sløjfning af 2000 l nedgravet olietank. Tanken ligger i indkørsel. Der er ca. 2cm olie i bunden. Tanken er beklædt med glasfiber, og er ca. 46 år gammel. Med venlig hilsen Poul, Skælskør

Opgravning og bortskaffelse af 2500 liter olietank.

Opgravning og bortskaffelse af 2500 liter olietank fra 1970. Den er tømt ved bundsugning i 1993 beliggende 10 m fra vej. Samtidig udtagning af jordprøver til brug i forbindelse med salg af ejendom. Gerne hurtig udførelse, da forhandling med køber pågår. På forhånd tak Med venlig hilsen Mogens, Vedbæk

Vi har en tom olietank i kælderen, som vi gerne vil have fjernet.

Hej. I vores andelsforening, har vi en tom olietank (formentlig med lidt slam i bunden) stående i kælderen. Den vil vi meget gerne have et tilbud på at få fjernet. Mvh Christina, Roskilde

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse