Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Hvad er prisen på fyringsolie?

Hvad er prisen på fyringsolie og hvad er minimum køb hos jer? Venlig hilsen Kim, København

Opgravning af olietank samt kontrol af forurening.

Hej. Hvad koster det at få en 2500 liter olietank opgravet samt kontrol af forurening. Tanken er afmeldt i BBR i 1987. Venlig hilsen Hans, Vejle

Prisforespørgsel på sløjfning af underjordisk kugletank.

Prisforespørgsel på sløjfning af underjordisk kugletank? Tanken er ikke af typen der kræver opgravning. Venlig hilsen Lars, Toreby

Tilbud på tømning og opgravning af olietank.

Vi ønsker tilbud på tømning og opgravning af olietank, inkl dokumentation overfor Helsingør Kommune. Venlig hilsen Henrik, København

Sløjfning af gammel nedgravet olietank.

Sløjfning af gammel nedgravet olietank som ligger under indkørsel. Vi tænker den ikke skal graves op. Venlig hilsen Sofie, København

Opgravning og bortskaffelse af 1500 liter olietank.

Opgravning og bortskaffelse af 1500 liter olietank samt jordprøve. Tanken er etableret i 1970 og sløjfet i år 1983. Venlig hilsen Morten, København

Eftersøgning af olietank samt mulig sløjfning.

Hej med jer. Vi har fundet en nedgravet olietank på vores grund. Da vi overtog huset var det ikke oplyst hvor den var henne eller yderligere information om sløjfning osv. Hvad koster det at for jer at foretage denne undersøgelse og efterfølgende mulig sløjfning? Venlig hilsen Simon, Virum

Jeg ønsker at få tømt en olietank.

Ønsker at få tømt en olietank. Den er på ca.1100 liter og der er 245 liter tilbage. Venlig hilsen Line, Engesvang

Vi ønsker vores olietank tømt og afblændet.

Hej. Jeg har en olietank på min grund – fik fjernvarme for en del år siden. Jeg vil gerne have den tømt og afblændet – hvad koster det? Har en almindelig 70’er-villa på Engvangen 20, 8520 Lystrup Venlig hilsen Jeanett, Lystrup

Tilbud på sløjfningsattest på tom olietank.

Hej. Jeg ønsker et tilbud på at få en sløjfningsattest på en tom olietank med synlig studs. Venlig hilsen Kristine, Vejle

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse