Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Fjernelse af olietank.

Fjernelse af olietank som står i lukket/tør garage. Brian, Helsinge

Olietank skal opgraves og destrueres.

2500 l olietank skal opgraves og destrueres efter gældende regler. Gerne med certifikat til kommunen. Areal skal reetableres efter opgravning. Jette, Kolding

Nedgravet olietank skal afblændes.

Opgavebeskrivelse: Det er en nedgravet tank bag huset, den skal skylles og blændes af. Der er måske 100 liter i, kunden kan måske huske hvor meget der ca. er i. Kaspar, Høng

Afbrænding af jordtank.

Afbrænding af jordtank. Med ca 250 liter olie. Pris ønskes tak. Jim, Herlufmagle

Jeg ønsker tilbud på at få afblændet min nedgravede olietank.

Jeg ønsker tilbud på at få afblændet min nedgravede olietank. (1977, ca 1500 l) Er overgået til varmepumpe. Der er kun bundslam tilbage. Har solgt olien. Jan, Svendborg

Jeg har en fritstående olietank, og et oliefyr som skal fjernes.

Hej. Jeg har en fritstående olietank, og et oliefyr som skal fjernes og afmeldes ved kommunen. Kan I hjælpe mig med det? Med venlig hilsen Thorsten, København

Har en tank der skal sløjfes.

Hej. Jeg skal skifte fra olie til gas. Har en tank der skal sløjfes. Den står udenfor huset, men den har omkring 700 l olie tilbage. Scott, Bagsværd

Skal jeg have sløjfet eller fjernet en olietank?

Hej. Jeg har skiftet oliefyret ud med en varmepumpe. I den forbindelse vil jeg gerne vide om det er smartest at fjerne eller sløjfe olietanken?Olietanken er nedgravet ca. 4 meter oppe over vej og ca. 7 meter inde på grunden fra vejen. Det vides ikke om olietanken er for gammel, og hvor olien er leveret…

Der skal sløjfes en olietank.

Der skal sløjfes en olietank, hvordan og hvor meget kommer det til at koste? Mvh Elena, København

Vil gerne have et tilbud på rens og fjernelse af en fritstående olietank.

Hej Fensmark. Vil gerne have et tilbud på rens og fjernelse af en fritstående olietank på ca. 1500 l. Mvh Flemming, Holbæk

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse