Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Overjordisk, fritstående 1500 liters olietank skal fjernes.
Overjordisk, fritstående 1500 liters olietank skal fjernes. Den er ikke tilkoblet. Venlig hilsen jan, Gredstedbro
Olietank som ikke er i brug skal fjernes.
Jeg har en olietank stående, som skal fjernes. Den står i et skur, som er til at komme til. Tanken er ikke i brug og står der bare. Hvad vil prisen være for, at fjerne den? Venlig hilsen Lizzi, Torrig
Vi skal have sløjfet en 6000 liters olietank.
Vi skal have sløjfet en 6000 liters olietank, som ikke har været i brug en del år. Venlig hilsen Jesper, København
Tilbud på at få afblændet nedgravet 2500 liter olietank.
Hej. Jeg ønsker et tilbud på at få afblændet nedgravet 2500 liter olietank, sådan at jeg kan rette min bbr. Den er suget tom og jeg kan sagtens grave studserne fri selv. Venlig hilsen Lasse, København
Sløjfning af 2500 liter olietank fra 1980.
Sløjfning af 2500 liter olietank fra 1980. Venlig hilsen Leif, Hillerød
Hvad koster det at få fjernet en fritstående olietank?
Hvad koster det at få fjernet en fritstående olietank, den står i det fri og er uden olie? Venlig hilsen Mads, Frederiksberg
Tjekker i at olietanken er intakt under en gensløjfning?
Hej Fensmark. Når I gensløjfer en nedgravet olietank, for at være på den sikre side, tjekker I så samtidigt, om tanken er intakt, hvis den ikke skal fjernes fra grunden? Venlig hilesn Laura, København
1200 liters fibertank skal løftes op, tømmes og fjernes.
1200 liter fibertank fra 2008. Er fritaget og ca. 30 cm. Under terræn til overkant. Indeholder knapt 450 liter olie. God plads omkring på landejendom. Skal løftes op tømmes og fjernes. Vil I give pris. Venlig hilsen Søren, Ebeltoft
Opgravning af gammel olietank.
Opgravning af gammel olietank som ikke har været i brug i årevis – den er efter alt at dømme afblændet tidligere. Venlig hilsen Peter, København
Tilbud ønskes på fjernelse eller sløjfning af olietank.
Hej. Jeg vil meget gerne have et tilbud på at fjerne eller sløjfe en olietank i mit hus. Venlig hilsen Wala, Ishøj