Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Opgravning af nedgravet olietank.

Vi har købt en gammel ejendom, hvor der er en gammel nedgravet olietank. Tanken er sløjfet men vi ønsker at få den gravet op og fjernet samt undersøgt for jordforurening. Vi har en tegning som løst indikere, hvor den kan være vi ved det dog ikke med sikkerhed. Kan I give et overslag på det?…

Tilbud på sløjfning af gammel nedgravet olietank.

Jeg overvejer at sælge mit hus i Vejle, og derfor vil jeg gerne have styr på en gammel nedgravet olietank. Jeg ved ikke præcist, hvor den ligger- tror, det er i indkørslen – og da denne lige pt er åbnet lidt op kunne det være fint, at gøre begge dele på samme tid. Har I…

Opgravning og bortskaffelse af olietank.

Opgravning og bortskaffelse af fyringsgasolie tank på 1500 liter. Etableret i 1969 – Sløjfnings år 1989. Tanken er tømt og afblændet. Nedgravet antageligvis på øst siden af huset. Beliggenhed usikkerAdressen er i Hvam. 7500 Holstebro. Venlig hilsen Else, Holstebro

Tilbud på fjernelse af olietank.

I forbindelse med hussalg er det blevet nødvendigt at fjerne en 4000 liters olietank, der nu er 41 år gammel. Dette er åbenbart et krav i Rudersdal kommune (uanset salg eller ej). Tanken ligger i ca. en halv meters dybde. Det vil formentligt være nødvendigt at bede nabo om kran-adgang via koteletben. Samtidigt skal der…

Sløjfning af olietank.

Vi står overfor at skulle fjerne vores oliefyr og erstatte det med Jordvarmepumpe. I den forbindelse ønsker vi at få fjernet vores olietank i kælderen. Men også en gammel blændet olietank, som vi har liggende i haven. Ifølge de gamle ansøgningsdokumenter. Er dette en opgave i kan løse? I givet fald, hvor lang bestillingstid skal…

Tilbud på fjernelse af nedgravet olietank.

Fjernelse af nedgravet olietank 6000 liter beliggende i Aabenraa. Tanken opgraves og fjernes med certifikat / dokumentation til Aabenraa Kommune. Der er ca. 400 liter overskydende olie i tanken Hullet opfyldes med sand og der afsluttes med 30 cm muld og græs. Venlig hilsen Carsten, Aabenraa

Tilbud på tankattest.

Vi har en nedgravet olietank på 2500 liter, som ikke har været i brug siden 1993. Den ville vi gerne have en tankattest på. Hvad er prisen på dette? Venlig hilsen Svend, København

Gammel nedgravet olietank ønskes fjernet.

Jeg har en gammel olietank liggende nedgravet i forhaven og jeg vil gerne have et tilbud på hvad det koster at få den fjernet. Jeg ved desværre ikke hvor stor den er eller i hvilken stand den er. Venlig hilsen Kamilla, Taastrup

Opgravning af 2500 liter olietank.

Opgravning af 2500 liter olietank. Venlig hilsen Knud, Hundested

Pris på sløjfning af 1500 liter nedgravet olietank.

Pris på sløjfning af 1500 liter nedgravet olietank. Venlig hilsen Gitte, Brønderslev

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse