Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.
Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).
SCENARIE 1 (det sandsynlige):
Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.
SCENARIE 2:
Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.
I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.
Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.
NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.
Kirsten, Roskilde
Andre har spurgt om:
Lokalisering af tank og evt. fjernelse.
På vores bbr er der en olietank anført. Derfor vil vi gerne have tilbud på lokalisering af tank, og evt. fjernelse. Venlig hilsen Sofie, Sønderborg
Et tilbud på opgravning af en olietank.
Jeg vil gerne indhente et tilbud på opgravning af en olietank. Venlig hilsen Ida, Randers
Jordprøve for at tjekke om forurening.
Jeg har en olietank på min grund, som jeg ikke ved hvor er. Vil tro den er omkring bryggers men ved det ikke med sikkerhed. Tilbud 1: Så har brug for at få en metaldetektor ud og søge i området, og hvis i finder den en jordprøve for at tjekke om forurening. Tilbud 2: i…
Sløjfning af nedgravet tank på 1200 liter.
Sløjfning af nedgravet tank på 1200 liter fra 1979? Jeg bor i Randers kommune. Venlig hilsen Henrik, Randers
Tilbud på blænding af olietank.
Vi ønsker tilbud på blænding af olietank, samt jordprøver, ifm. vores hussalg. Hvor hurtigt kan I komme og hvor lang svartid er der på prøver? Venlig hilsen Lars, København
Eftersøgning af nedgravet tank.
Jeg er ved at sælge mit hus. Hvor jeg har en tank der er nedgravet, som jeg ikke ved hvor ligger. Venlig hilsen Peter, Holte
Opgravning og bortskaffelse af tank.
Jeg har en olietank i min indkørsel jeg gerne vil have gravet op og bortskaffet. Den er i 2008 renset og afblændet. Den er af stål og på 1500 liter. Er det noget I kan hjælpe med? Venlig hilsen John, København
Gensløjfning og jordprøver samt opgravning.
Så er den gal igen – nedgravet olietank, 2500 liter. Kan du fremsende to tilbud på hhv: gensløjfning og jordprøver samt opgravning og jordprøver. På forhånd tak. Jeg har møde med mine klienter i morgen tidlig, så et hurtigt tilbud vil være værdsat 🙂 Venlig hilsen Birgitte, Ølstykke
Udarbejdelse af sløjfningsattest for nedgravet olietank.
Det har ikke været muligt for mig endnu at finde den gamle sløjfningsattest for den nedgravet olietank på 2500 liter – Vi ved dog at dette blev udført for mange år siden. Jeg vil høre hvor ”leveringstid” I har på denne type opgave? Venlig hilsen Thomas, Køge
Lokalisering af olietank og sløjfning af olietank.
Jeg har haft samtale med Næstved Kommune, om at olietank der fremgår på BBR enten er opgravet eller ikke er sløjfet. Jeg kan ikke fremfinde den gamle slags ’sløfningsattest’ for ejendommen, hvorfor det ikke vides om det nogensinde er foretaget. Måske det er besværliggjort af at det er en ejerforeningen og ikke et parcelhus. Vil…