Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Hej. Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv. Og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt. Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel. Og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny. Og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank. Vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge. I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Uforpligtende tilbud på sløjfning af min olietank.

Jeg vil gerne have et uforpligtende tilbud på sløjfning af min olietank, som ligge nedgravet i indkørsel. Venlig hilsen Kirsten, Hillerød

Tømme min olietank og lukke den af.

Jeg vil gerne have et tilbud på at tømme min olietank og lukke den af. Venlig hilsen Anna, Slagelse

Kontrol og gensløjfning af olietanken.

Hej med jer. Vil I kontakte mig angående ejendommen som vi er i færd med at sælge. Vi har brug for at lavet en kontrol/gensløjfning af olietanken som ligger i forhaven og tillige få taget 2 stk jordprøver i hver ende af tanken til ca. 3 meters dybde. Vil I sende mig et tilbud herpå.…

Et tilbud på gensløjfning af nedgravet.

Hej Fensmark. I forbindelse med salget af ovenstående ejendom ønsker sælger at få et tilbud på gensløjfning af nedgravet olietank på ejendommen. Venlig hilsen Jens, Stevns

Afsøgning af olietank på denne ejendom.

Hej Fensmark. Vil i fremsende et tilbud på afsøgning af olietank på denne ejendom. Og et tilbud på gensløjfning, hvis olietanken er eksisterende. På forhånd mange tak og god dag. Venlig hilsen Henrik, Kolding

Vi skal bruge et tilbud på sløjfning af tanken.

Hej med jer. Vi er ved at sælge denne bolig, og jf. BBR fremgår der en aktiv olietank. Det er et dødsbo, og sønnen der varetager salget. Der er lagt fjernvarme ind, så tanken må formodes at være sløjfet. Vi skal bruge et tilbud på sløjfning af tanken. Kan I hjælpe med det? Venlig hilsen…

Tilbud på hvad det vil koste at få lavet en gensløjfningsattest.

Hej. Vi er ved at sælge et hus i Kolding, hvor der ligger en olietank nedgravet. Vedhæftet finder i den dokumentation vi har på tanken. Kan I sende od et tilbud på hvad det vil koste at få lavet en gensløjfningsattest, som jeg kan videresende til sælgerne? Gerne med note på hvor hurtigt i kan…

Anmode jer om udarbejdelse af en gensløjfningsattest.

Hej Fensmark Miljø. Jeg skal venligst anmode jer om udarbejdelse af en gensløjfningsattest på ovennævnte ejendom. For nærmere aftale om besigtigelse m.m., så kan sælgers søn kontakts. Skulle I have spørgsmål til ovenstående, så kontakt mig endelig. Venlig hilsen Tina, Næstved

Opgravning af kugletank og jordanalyse.

Vi ønsker et overslag på opgravning og bortskaffelse af 1 stk 2,5 m3 Ajva kugletank inkl. jordanalyse. Venlig hilsen Bibbi, København

Laves jordprøver omkring nedgravet olietank.

Der skal laves jordprøver omkring en nedgravet olietank der er lukket af. Venlig hilsen Rikke, Faxe

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse