Pris på at få olietank slamsuget og rengjort.
Vi har fundet en olietank på vores grund som vi skal have gjort noget ved. Da vi overtog huset for ca. 12-13år siden stod der i BBR den var afblændet. Det har jeg så fundet ud af at den ikke var, kunne ned igennem påfyldningsrøret (som ikke var svejst til) se et oliespejl. Gravede mig så ned til tanken og skar et hul i den (ca. 50cm*50cm) for at se hvad den indeholdt. se 2 stk. billeder. Der er vel et par cm olie i den. Tanken er ca. 100cm i diameter og ca. 2.5meter lang, så så vidt jeg kan regne ud er den på ca. 2000 liter. Så vil høre hvad prisen er for at få den slamsuget og rengjort således at jeg selv kan fylde den med sand, ønsker ikke at få den gravet op, da min carport er hen over den.
Venlig hilsen
David, Næstved
Andre har spurgt om:
Vi anmoder jer om at igangsætte en gensløjfningsattest.
Vi har netop fået ovennævnte ejendoms til salg. Der er en afblændet olietank, men sælger har ingen afblændingsattest. Vi anmoder jer derfor om at igangsætte en gensløjfningsattest. Venlig hilsen Ditte, Middelfart
Afblændingsattest af vores nedgravede olietank.
I forbindelse med salg af vores hus mangler vi en afblændingsattest af vores nedgravede olietank (tømt og afblændet i 2009). Er det noget, som I kan klare? Og i givet fald, hvornår og til hvilken pris? Venlig hilsen Christian, Herlev
Afklaret om der er en nedgravet olietank.
Hej Fensmark. Ring venligst omkring pris og proces I forhold til at få afklaret om der er en nedgravet olietank, om den eventuelt er blændet korrekt, hvis ikke hvad proces og omkostning er for at klargøre om der er forurening, samt fjernelse af tank. Venlig hilsen Kenneth, København
Jordprøver i forbindelse med en olietank.
Hej Fensmark. Kan I oplyse hvad det vil koste at lave jordprøver i forbindelse med en olietank. Venlig hilsen Henriette, Guderup
Bevis på at der ikke er forurening i forbindelse med sløjfning af olietanken.
Jeg har min bolig til salg. Købers rådgiver vil gerne have et bevis på, at der ikke er forurening i forbindelse med sløjfning af olietanken. Kan i hjælpe? Venlig hilsen Michael, Hjørring
Gensløjfning og jordbundsundersøgelser ved olietank.
Vi er ved at købe en ejendom med en nedgravet AJVA-tank fra 1975, som er sløjfet i 1985. Den skulle være sandfyldt. Jeg ønsker et tilbud på at få gensløjfet olietanken, samt få foretaget jordbundsundersøgelser. Venlig hilsen Mads, Holbæk
kontroller om min olietank er blændet af.
Jeg vil gerne bestille jer til at kontroller om min olietank er blændet af. Hvis den ikke er afblændet korrekt, skal det gøres og der skal tages nogle prøver. Venlig hilsen Jan, Næstved
Kan i gensløjfe tanken?
Vi er i gang med at sælge vores hus og er i den forbindelse løbet ind i lidt spørgsmål om den eksisterende olietank. Tanken er fundet og studsen er gravet fri. Kan i gensløjfe tanken? Venlig hilsen Jens, Horsens
Kan i sende mig et tilbud på eftersøgning?
Jeg er ved at købe en ejendom, hvor der ligger en nedgravet olie- eller benzintanke. Kan i sende mig et tilbud på eftersøgning? Venlig hilsen Jørn, Viborg
Der skal tages jordforureningsprøve.
Vi har sat vores ejendom til salg, og vi kan se på et dokument fra weblager, at der er sket et oliespild tilbage i 1985. Vi ønsker derfor, at der bliver foretaget en jordforureningsprøve – Vil I være behjælpelige med dette? Venlig hilsen Emilie, Greve