Hvad vil det koste at lokalisere en olietank?

Hej. Vi overvejer at købe en grund, men jvf. BBR er der en benzintank (på 1000 l) nedgravet på grunden. Den nuværende ejer kender intet til tanken og er ikke stødt på den i de ca. 20 år han har ejet grunden. Og vi formoder derfor at tanken er fjernet engang før år 2000, men bare ikke er slettet af BBR. Vi ønsker dog at være sikker på at den ikke længere findes (og hvis den findes, at der ikke er jordforurening). I værste fald vil det jo kræve at man gennemsøger alle 14.000 kvm, for at sikre sig at der ikke længere er en tank. Så inden vi kaster os ud i et evt. køb vil vi gerne have en ide om hvad det vil koste at lokalisere tanken, så kan i give mig et estimat af hvad det vil koste at gennemsøge (op til) 14.000 kvm grund.

Med venlig hilsen

Ebbe, Ærø

Andre har spurgt om:

Ønsker tilbud på afblænding af olietank.

Forespørgsel: Hej. Har en nedgravet olietank som skal afblændes/sløjfes ønsker tilbud. Mahmut, Hvidovre

Eftersøgning af olietanke.

Forespørgsel: Hejsa. Jeg har muligvis en olietank liggende i min have, måske, måske ikke. De originale tegninger er misvisende, da de både omtaler en fritstående tank og en nedgravet tank. Jeg ved hvor den burde være, men har ikke specielt lyst til at grave min pæne flisegang op 😉 Hvad kan I tilbyde? Hilsen Daniel,…

Tømning og bortskaffelse af olietank.

Tømning og bortskaffelse af olietank på 1200 liter. Tanken har ca 800 liter olie. Den står i tidligere garage. Den er let tilgængelig. Lurer på hvad cirka pris kan blive. Truls, Løkken

Jeg har en 2500 l olietank/ jordtank, der skal sløjfes.

Forespørgsel: Jeg har en 2500 l olietank / jordtank, der skal sløjfes grundet skifte til luft/vand. Tanken er placeret under flisebelagt indkørsel, og er let at komme til. Pris udbedes. Jens, Skibby

2500 liter nedgravet ståltank ønskes saneret.

Forespørgsel: 2500 liter nedgravet ståltank til fyringsolie ønskes saneret. Den er fra 1980. Per, København

Jeg ønsker tilbud på sløjfning og opgravning af olietank.

Hej. Jeg ønsker tilbud (kr./øre alt inkl.) på at få: 1. Sløjfet min olietank (tømt, renset og afblændet). 2. Opgravet og bortskaffet. Info om tank:Nedgravet ca. 80 cm under terræn. 4000 liter cylindrisk. Nuværende indhold ca. 400 liter. Tank ligger let tilgængelig i forhave under græs (hækken er pt fjernet). Adgang fra vej og fortov.…

Vi har en nedgravet olietank ved vores sommerhus, som skal fjernes.

Vi har en nedgravet olietank ved vores sommerhus, som skal fjernes som aftale i salg af sommerhuset. Olietanken ligger under en terrasse af fliser.Ser frem til, at høre fra jer. Hav en fortsat god dag. Med venlig hilsen Cay, Ringkøbing

Ønsker tilbud på opgravning af olietank i indkørsel.

Opgravning af en 2500 l glasfiber olietank i indkørsel med fliser. Disse bliver fjernet inden, og vi lægger selv nye bagefter. Hullet skal dog fyldes op. Og tanken skal bortskaffes. Skulle eftersigende være tømt tilbage i ca 2005. Kan vi få et tilbud på dette? Heidi, Hylke

Kommunen vil have en attest på, at vores olietank sløjfet.

Forespørgsel: Vi har en olietank i haven, kommunen vil have en attest på, at den er sløjfet. Det er en lukket have med buske og et hegn rundt om. Vi kan se af BBR’en, hvor den ca. ligger. Mvh. Gunnar, Jyderup

Vi vil gerne bede om et tilbud på opgravning og fjernelse af sløjfet olietank.

Vi vil gerne bede om et tilbud på opgravning og fjernelse af sløjfet olietank fra 1975 type viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank ca. 2500 l, diameter 170 cm. Olietanken er beliggende i forhaven ud til vejen. Veronica, Bagsværd

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse