Der ønskes tilbud på opgravning og bortskaffelse af olietank.
Fensmark Service Miljø ApS. Der ønskes tilbud på opgravning og bortskaffelse af olietank. Olietanken er af “polyesterbeklædt stål”, størrelse 2500 liter, årgang 1974, sløjfet/afblændet år 2013. Den er nedgravet foran husets gavl, ud mod offentlig vej, hvorfra der er rimelig gode adgangsforhold. Der skal ikke tages hensyn til eksisterende have/belægning, idet det hele skal graves op alligevel i forbindelse med etablering af ny indkørsel senere. Det, der skal tages hensyn til, er gas- og elinstallationer placeret ved husets gavl og jeg er ikke bekendt med de nærmere tekniske detaljer herom, herunder linjeføring af rør og nedgravede kabler mm. Der er vedhæftet tre dokumenter omhandlende olietanken og to fotos af husets gavl taget fra vejen. Bare sig til, såfremt kloakmesteren/entreprenøren har brug for yderligere dokumentation, ellers går jeg ud fra det meste kan hentes via offentlige byggesagsarkiver. Jeg ser frem til at høre fra Jer.
Venlig hilsen
Alexander, Virum
Andre har spurgt om:
Lokaliseret tanken og have udarbejdet en sløjfningsattest.
Vi har en nedgravet olietank på 5000 liter. Vi vil gerne have lokaliseret tanken og have udarbejdet en sløjfningsattest. Venlig hilsen Ronnie, København
Hvad vil det koste at få opgravet en olietank.
Hvad vil det ca. koste at få opgravet en olietank, som ligger i indkørslen? Tanken er sløjfet i sommeren 2020, men nu vil vi gerne have den gravet helt op. Venlig hilsen Karoline, Haderslev
Vil I sende tilbud på eftersøgning af olietank?
Hej med jer. På ovennævnte ejendom, ligger disse dokumenter på weblager. Idet der ikke foreligger nogen dokumentation udover ejers ord, for at olietanken er fjernet, mener jeg det giver god mening, at få ejendommen gennemgået med detektor. Er I enige? – og i fald vil I da sende tilbud på eftersøgning. På forhånd tak. Venlig…
Tilbud på manglende gensløjfningsattest.
Min farmor skal sælge sit hus og mægleren mangler en gensløjfningsattest. Hun har henvist mig til jer. Vil I komme med et tilbud på dette. Venlig hilsen Tannia, Slangerup
Opgravning og fjernelse af rundtank på 1000 liter.
Opgravning og fjernelse af rundtank på 1000 liter brugt til traktor benzin. Tanken er tom og ikke brugt de sidste 40 år. Da vi påregner at sælge vores ejendom indenfor de næste 2 år, ønsker vi den fjernet for lettere salg. Venlig hilsen Steffan, Assens
Nedgravet olietank som vi gerne vil have fjernet.
Hej. Jeg har en nedgravet olietank, som vi gerne vil have fjernet. Den er på ca. 3.500 liter. Ligger under en fliseterrasse, hvor jeg fjerner fliser. Den er plomberet og der er sand i og den har ikke været i brug i ca. 15 år. Mener den er af glasfiber. Venlig hilsen Lars, Virum
Der vil vi gerne have tilbud på en gensløjfningsattest.
Hejsa. Jeg er ejendomsmægler på sagen. Der er en nedgravet tank, hvor vi umiddelbart ved hvor den ligger fra gamle tegning. Der vil vi gerne have tilbud på en gensløjfningsattest, da oplysningerne på BBR ikke er tilfredsstillende. Jeg ser frem til at høre fra Jer. Venlig hilsen Jørgen, Harndrup
Olietank som vi gerne vil have afblændet korrekt.
Hej Fensmark. Jeg skriver på vegne af ejerne. Et hus vi har fået til salg. De har en olietank, som de gerne vil have afblændet korrekt. Vil I tage kontakt og aftale nærmere samt oplyse om estimeret pris? Venlig hilsen Tage, Storvorde
Tilbud på gensløjfning af nedgravet olietank.
Hej Fensmark. I forbindelse med en bolighandel på ovennævnte ejendom ønskes tilbud på gensløjfning af nedgravet olietank. Den lejede overjordiske olietank er fjernet. Vil I sende det til mig? Venlig hilsen Sam, Kastrup
Forureningsundersøgelse af en ubebygget grund.
Hun snakkede om en forureningsundersøgelse af en ubebygget grund. Hun siger, at de kun har ca. 2 uger. Venlig hilsen Arne, Rudersdal