Sløjfning af olietanke i Samsø kommune

Sløjfning og afblænding af nedgravet olietank

Din olietank kan blive for gammel eller du har valgt at etablere en anden opvarmningsform. Der er regler for, hvordan du skal sløjfe din tank afhængig af, hvor stor den er og om den er i stål eller plast.
Læs om sløjfningsregler for ståltanke under 6000 liter og om sløjfningsregler for plasttanke under 6000 liter

Når brugen af din olietank varigt ophører skal
• Tank og rørføring tømmes helt for indhold - bundsuges. Hvis tanken efterlades i jorden anbefales det, at den fyldes med rent sand.
• Anlægget (tank og rør) skal fjernes eller påfyldningsstuds og udluftningsrør skal afmonteres og tanken afblændes, så påfyldning ikke kan finde sted.
• Det anbefales at grave tanken op (dog ikke lovmæssigt krav).

Tømning af olietanke kan foretages af kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke. Det anbefales, at der udstedes en tømningsattest af det firma, som har foretaget tømningen.
Afblænding kan foretages af autoriserede VVS installatører, smedemestre og oliefyrsmontører.
Opgravningen kan foretages af entreprenører.

opgravning af olietank

Olietanken skal tømmes for olie. Opsugningen foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til. Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
Fjerner du tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler, hvis det er en ståltank. Alle andre tanktyper kan du aflevere på genbrugspladsen.

males-2142892_640-greenish

Fjernelse og bortskaffelse af fritstående olietank

Inden du bortskaffer en olietank, skal den være bundsuget og spulet ren.

Fritstående tanke kan afleveres som jern eller småt brændbart på en genbrugsstation. Forinden skal tanken opskæres i stykker på maks. 1x1 meter.

Lokalisering af olietank

Hvis du er i tvivl om der er en olietank på din grund og hvor denne er nedgravet, kan du få den eftersøgt af et firma der sløjfer olietanke. Hvis tanken ikke findes, så udarbejder firmaet en historisk sløjfning, så tanken kan fjernes fra ejendommens BBR-meddelelse.

sløjfningsattest eller tankattest

Tankattesten er dokumentation for at tanken er lovlig produceret og testet. Tankattesten indeholder produktionsår, størrelse, type- og fabrikationsnummer og navnet på fabrikantet. Hvis man har mistet tankattesten, så kan den genskabes, hvis producenten af tanken stadig eksisterer. Ofte kan man finde tankens oplysninger registreret under ”teknisk anlæg” på ejendommens BBR-meddelelse.

Tankens data står ofte på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen eller på selve tanken. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som måske har en kopi.

Sløjfningsattesten er dokumentation for hvornår sløjfningen er udført og at dette arbejde er udført korrekt. Denne attest udstedes af det firma, der sløjfer eller fjerner tanken. Attesten fremsendes til kommunen, så de kan opdatere ejendommens BBR-meddelelse.

Du er som ejer af din ejendom forpligtet til at sikre at din olietank er sløjfet korrekt og overholder miljølovgivningen, hvis den er taget ud af drift
(jvf. Olietankbekendtgørelsen § 30).

utæt olietank og jordforurening

Din olietank har begrænset holdbarhed, og en læk kan forurene både jord og grundvand.

Utætte olietanke kan forurene jorden, og olien kan sive ned i grundvandet. Din olietank skal være typegodkendt, og den skal holde tæt.

Miljøstyrelsen har fastsat terminer for, hvornår de forskellige typer olietanke skal sløjfes, og du skal selv være opmærksom på, hvornår din olietank skal sløjfes.

Hvis du er i tvivl om din olietank er i orden, kan du kontakte en oliefyrstekniker. Han eller hun foretager et miljøtjek af olietanken med henblik på eventuelle ændringer.
Fabrikationsåret står på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen, på selve tanken eller på tankattesten. Hvis det er svært at datere din tank, kan du få hjælp i Miljøstyrelsens vejledning. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som almindeligvis har en kopi.
Tager du en olietank varigt ud af brug eller sætter en ny op, skal du huske at give kommunen besked. Du kan få flere oplysninger om reglerne for olietanke hos kommunen.

Går der hul på din olietank, skal du straks melde det til kommunen. Det gælder både for olietanke i brug, og gamle, som ikke længere er i brug.

Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvarsforsikring, som dækker for oprensning af olieforurening.

Du har automatisk en ansvarsforsikring, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber, der er medlem af Energi- og Olieforum, oliebranchens brancheorganisation, eller fra en leverandør, der får olie fra et af disse.

Du er dog ikke dækket, hvis din tank eller rør er ulovlige. I så fald må du selv betale for oprensningen.

Du kan få mere at vide om reglerne for oprydning af forurening fra en utæt olietank hos kommunen. Hos Drivkraft Danmark kan du få mere at vide om den fælles forsikring mod olieudslip.

Kontaktoplysninger

Teknisk afdeling
Søtofte 10, Tranebjerg
8305 Samsø

Tlf: 87 92 23 70

Vi dækker hele Danmark

Søger du et professionelt firma der tager hånd om din olietank inkl. afmelding hos kommunen?

Kontakt Fensmark Miljø ApS

Ring   71 77 99 77

males-2142891_640-greenish

Andre forespørgsler fra Samsø og odder kommune

Hjælp til at afmelde min olietank.

Hej! Jeg giver hermed Fensmark Service Miljø ApS. Fuldmagt til at afmelde min olietank. Efterfølgende varmes ejendommen op med fyringsolie med en indvendig godkendt olietank. Ejer sørger selv for indberetning til Horsens Kommune omkring ny indvendig olietank. Venlig hilsen Thomas, Odder

Lokalisering, fritlægning og kontrol af olietank.

Hej Fensmark. Jeg ønsker et tilbud på lokalisering, fritlægning, kontrol og afblænding af en 1500 liter olietank, samt dokumentation for dette. Jeg har den originale tankattest og omtrentlig placering af olietanken. På forhånd tak. Venlig hilsen Martin, Odder

Pris på fjernelse af nedgravet olietank.

Vi ønsker tilbud på fjernelse af nedgravet olietank på 2.500 liter, med en diameter på 1150 mm. Tanken er 40 år gammel. Tanken ligger under et område med delvis græs og asfalt ovenover. Vi ved godt, at vi ikke behøver at fjerne den – men ønsker at tage stilling til muligheden – bl.a. afhængig af…

Opgravning og bortskaffelse af olietank.

Jeg har en nedgravet olietank jeg gerne vil have gravet op og bortskaffet. Det er en 1500 liter ståltank belagt med 2mm glasfiberarmeret polyester, fabrikationsåret er 2003. Tanken er ikke blevet tømt eller sløjfet. Jeg ved ikke om der skal tages jordprøver også, eller hvad der kræves rent lovmæssigt for forsvarlig bortskaffelse? Venlig hilsen Stephen,…

Tilbud på sløjfning af olietank.

Jeg har nogle spørgsmål ang. bortskaffelse af olietank og fyr. Vi skal af med en fritstående olietank på 1200 liter og oliefyr. Begge dele er afmonteret og står i vores garage. Olietanken er kørt tom, men endnu ikke renset og korrekt sløjfet. Hvad koster det at få foretaget en oprensning og modtage sløjfningsattest til kommunen,…

Tankscreening af olietank.

Vi er i tvivl om vi stadig har en olietank i jorden. Hvad koster det at få tjekket det ud? Venlig hilsen Malene, Odder

Tilbud på tømning og sløjfning af olietank.

Kan jeg få et tilbud på tømning og sløjfning af olietank? 1500 ltr. tak – ca. 400 liter olie. Venlig hilsen Thomas, Hundslund

Dokumentation for at olietank er sløjfet korrekt.

Jeg er ved at sælge en ejendom, hvor der ikke foreligger en sløjfningsattest. Købers rådgiver ønsker dokumentation for, at olietanken er sløjfet korrekt, og vi skal derfor have en mand ud til at bekræfte dette. Jeg kan se på jeres hjemmeside at vi er i spændet 2.200-5.000 for at undersøge dette, da olietanken ikke skal…

Pris på at få opgravet og fjernet en olietank.

Vil I give en pris på at få opgravet og fjernet en olietank? Jeg har indsat en BBR meddelelse, der viser hvor på grunden olietanken ligger. Desuden har jeg indsat nogle billeder af huset, som viser adgangen, og at man nok bliver nødt til at køre rundt om huset via græsset, da der nok ikke…

Pris på sløjfning af nedgravet olietank.

Pris på sløjfning af nedgravet olietank. Venlig hilsen Frank, Odder