Vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank.

Forespørgsel:
Hej

Vi er ved at sælge vores hus, og vi skal fremskaffe en afblændingsattest på vores olietank, som blev sløjfet før vi selv købte huset. Der er en attest fra den tid, men den er underskrevet af den forhenværende ejer selv (lovligt på det tidspunkt), og køber vil have en afblændingsattest på olietanken, hvor det er tjekket af en fagmand, at tanken er tømt og afblændet korrekt.

Olietanken er installeret i 1971 og afblændet i 1990, hvor ejendommen overgik til naturgas. Der er tale om en kugletank (en viklet, kugleformet, glasfiberarmeret polyestertank på 170 i diameter).

SCENARIE 1 (det sandsynlige):

Vi har en markering på tilmelding af olietanken, der viser hvor olietanken skulle ligge. Det passer med, at der er adgang til, hvad der føles som en studs, som vi antager hører til den gamle olietank. Hvis det viser sig at være rigtigt, så skulle adgangen være enkel, og det vil være et spørgsmål om at tjekke, at den er tømt rigtigt (og ellers gøre det) og så afblænde den på ny – og det skal vi så have en attest på.

SCENARIE 2:

Hvis det, mod forventning, viser sig, at det ikke er studsen til den gamle olietank, vi har fat i, så skal der graves ned til olietanken i stedet. Fra kortet ved vi ca. hvor på grunden tanken ligger.

I ingen af de to scenarier skal olietanken fjernes, men blot attesteres at den er afblændet korrekt. Hvis der er olie i den, skal det naturligvis bortskaffes.

Vi vil gerne have en pris på de to scenarier samt ca-tid på, hvornår arbejdet kan udføres.

NB: Pga. den pågående bolighandel er det helt afgørende for os, at arbejdet kan udføres hurtigt, meget gerne i kommende uge.

I er naturligvis velkomne til at komme forbi og kigge, eller ringe, hvis I skal bruge yderligere informationer.

Kirsten, Roskilde

Andre har spurgt om:

Pris på eftersøgning samt kontrol af olietank.

Hej, Kan I give en pris på “eftersøgning” samt kontrol af sløjfning af en nedgravet olietank på ejendommen. I øvrigt hører vi gerne hvornår I vil kunne foretage kontrol, da sælger har sat frist til 3/6. Venlig hilsen Helena, Almind

Sløjfning af to olietanke samt opgravning af den ene.

Jeg forespørger et tilbud på 2 olietanke på et nedlagt landbrug. Der er en over terræn og den anden nedgravet. Hvad vil det koste og grave den ene op, og derefter selvfølgelig sløjfe dem begge to? Venlig hilsen Cecilie, København

Sløjfning af nedgravet 1500 liter olietank.

Sløjfning af tank. Nedgravet Fyringsgasolie tank på 1500 liter. Tilbud ønskes på e-mail. Mange tak. Venlig hilsen Asger, Hørning

Opgravning af olietank som er fyldt med sand.

Hej. Jeg har en nedgravet olietank jeg ville indhente et tilbud på at få opgravet.Den er fyldt med sand og er på under 6000 liter. Venlig hilsen Mikkel, Helsinge

Tilbud på fjernelse og bortskaffelse af oliefyr.

vi vil gerne bede om tilbud på fjernelse og bortskaffelse af oliefyr. Og 1200 liter kælder jerntank inkl. dokumentation til Kommunen. Venlig hilsen Jørgen, Lyngby

Uforpligtende tilbud på fjernelse af olietank.

Hej. Jeg har en nedgravet 1500 liter olietank i indkørslen, som ikke er i brug længere og derfor skal fjernes/fyldes op. Det er en stål tank beklædt med glasfiber. Vil I sende mig et uforpligtende tilbud? venlig hilsen Christiana, Horsens

Nedgravet olietank skal opgraves og fjernes.

Vi har en nedgravet olietank på vores grund, vi ved ikke hvor den er, men vil gerne have den opgravet og fjernet. Den er allerede afblændet og fuldt med sand i 2006 af tidligere ejer. Venlig hilsen Katja, Herlev

Jeg skal have opsuget olie fra min gamle olietank.

Fjernvarmeværket har ved udskiftning af rør fundet en tank på vores grund. På BBR står den som under 6000 liter, og at den er afblændet, og etableret i 1957. Det mest rigtige ville vel være og få den suget og fyldt. Kan i give mig en pris på det? Venlig hilsen Bent, København

Tilbud på jordbundsundersøgelse ved olietank.

Jeg kunne godt tænke mig et tilbud på en jordbundsundersøgelse for jordforurening ved en gammel olietank der ligger ved et hus jeg er ved at købe. Tankens placering er let tilgængelig. jeg har vedhæftet billede af olietankens placering på grunden. Venlig hilsen Martin, København

Jeg ønsker tilbud på fjernelse af olietank.

Jeg har en olietank i dobbelt størrelse jeg gerne vil have fjernet. I har muligvis sendt mig et tilbud før, men jeg fik andre projekter. Nu er tiden inde til at få fjernet tanken. Venlig hilsen Thøger, Ringsted

Hvad tilbyder vi?

Sløjfning af nedgravet olietank
Fjernelse af fritstående olietank
Lokalisering af olietank
Forurenigsundersøgelse